ALTID FRI FRAGT

luk DIN KURV

Du har ingen produkter i din kurv.

I alt:

Salgsbetingelser

 

1.

Generelt

1.1

Disse salgsbetingelser er gældende for vores levering til dig af alle produkter nævnt på denne hjemmeside, shop.swatch.dk. Du bedes læse disse salgsbetingelser grundigt igennem, inden du bestiller produkter på denne hjemmeside. Du skal være klar over, at du ved bestilling af vores produkter accepterer at være bundet af salgsbetingelserne som fastsat nedenfor.

1.2

Du bør udskrive en kopi af disse salgsbetingelser til senere reference.

1.3

Klik på knappen med "Jeg accepterer" i slutningen af bestillingsprocessen, hvis du accepterer dem. Vær opmærksom på, at hvis du nægter at acceptere disse salgsbetingelser, vil du ikke være i stand til at bestille produkter fra denne hjemmeside.

1.4

Denne hjemmeside drives af The Swatch Group (Nordic), Helleruphus, Strandvejen 102B, 2900 Hellerup, Danmark

 (“vi”, “os”, “vores”). Vi er indregistreret officielt i Danmark. Vores CVR.nr. er DK 25322150. The Swatch Group (Nordic) er et datterselskab til The Swatch Group Ltd., Biel, Schweiz.

1.5

The Swatch Group (Nordic) AB er den retslige sælger af alle produkter på hjemmesiden, hvorimod The Swatch Group (Nordic) Danish Branch er den faktiske leverandør af produkterne, herunder, men ikke begrænset til, at figurere på følgesedlen, at modtage returneringer, at afsende produkter osv. The Swatch Group (Nordic) er ansvarlig for alle handlinger foretaget af The Swatch Group (Nordic) Danish Branch.

2.

Din status

2.1

Ved at afgive en ordre på vores hjemmeside bekræfter du, at

2.1.1

- du er juridisk kompetent til at indgå bindende handler, og

2.1.2

- du er mindst 18 år gammel.

2.2

Hvis du handler som forbruger, bedes du være opmærksom på, at intet i handlen mellem dig og os eller disse salgsbetingelser påvirker dine juridiske rettigheder som forbruger. 

3.

Bestillingsprocessen ved køb af varer

3.1

Din bestilling af et produkt skal betragtes som et ønske om at købe produkter på disse salgsbetingelser.

3.2

Når du har afgivet en ordre, vil du modtage en e-mail fra os med bekræftelse på, at vi har modtaget din ordre (en ordrekvittering). Vær opmærksom på, at dette ikke betyder, at din ordre er accepteret.

3.3

Produktbeskrivelser er korrekte på den dato, hvor de offentliggøres, men med forbehold for rådighed og ændringer uden varsel.

3.4

Ordrer er betinget af accept fra Swatch og rådighed af de bestilte produkter.

3.5

Hvis de bestilte produkter ikke er til rådighed, vil vi underrette dig pr. e-mail, og du har så mulighed for enten at vente, til produktet er til rådighed fra lager, eller at annullere ordren. Hvis enkelte produkter i din ordre er til rådighed på forskellige tidspunkter, vil vi give dig mulighed for at modtage din ordre successivt.

3.6

Vi bekræfter accept ved at sende dig en ordrebekræftelse pr. e-mail, og denne vil være en bindende kontrakt mellem dig og os.

3.7

Kontrakten refererer kun til de produkter, hvis forsendelse vi har bekræftet i ordrebekræftelsen. Vi er ikke forpligtede til at levere andre produkter, som måtte være del af din ordre, indtil forsendelse af sådanne produkter er blevet bekræftet i en separat ordrebekræftelse.

4.

Pris og betaling

4.1

Prisen på  produkterne vil være som vist løbende på denne hjemmeside, undtagen i tilfælde med åbenlyse fejl. Når du køber et produkt på denne hjemmeside, skal du betale den angivne pris (som er inkl. gældende momssats) sammen med leveringsomkostninger, som, om muligt, vil blive lagt til totalbeløbet.

4.2

Priser er til enhver tid med forbehold for ændringer, men eventuelle ændringer påvirker ikke produkter, du allerede har bestilt.

   

4.3

Vi er ikke forpligtede til at levere produktet til dig til en ikke-korrekt (lavere) pris, hvis prisfejlen er åbenbar og umiskendelig og med rimelighed burde kunne forstås af dig som en fejlpris.

4.4

Betaling kan foretages med de kredit-/debetkort, som angivet under bestillingsprocessen. Vi accepterer følgende betalingsmåder: Visa, MasterCard og PayPal. Vi anfører prisen, du skal betale, i ordrebekræftelsen. Vi trækker ikke beløbet på dit kredit-/debetkort, før vi afsender din ordre.

4.5

Alle kortholdere bliver underlagt gyldighedstjek og godkendelse af kortudstederen. Vi kan dele kreditkortholderens personlige oplysninger med de tredjeparter, som er nødvendige for at gøre os i stand til at foretage en sådan kontrol. Hvis udstederen af kreditkortet nægter at godkende betalingen til os, er vi ikke erstatningspligtige for evt. forsinkelse eller manglende levering.

4.6

Betalingen skal foretages, inden produkterne leveres. Vi trækker den fulde betaling på dit kredit-/debetkort, lige før vi afsender produkterne. Vi kan udskyde levering af produkterne, indtil den fulde betaling er modtaget. Vi kan opsige kontrakten mellem dig og os med omgående, skriftligt varsel, hvis du ikke betaler til tiden uden god grund.

5.

Levering

5.1

Vi bekræfter afsendelsesdato (inkl. tracking-nummer) ved at udstede et forsendelsesadvis til dig. Levering vil normalt finde sted i løbet af 2 – 5 hverdage (men inden for  maksimalt 30 dage) efter ordredato, medmindre andet er udtrykkeligt aftalt på det tidspunkt, hvor ordren afgives. Hvis enkelte produkter i din ordre er til rådighed på forskellige tidspunkter, kan vi give dig mulighed for at modtage din ordre successivt (se paragraf 3.5 ovenfor).

5.2

Alle ordrer på Swatch Online Store afsendes med DHL.

5.3

Leveringsadressen er som angivet i ordrebekræftelsen. Vi leverer kun inden for Danmarks grænser.

5.4

Hvis vi ikke kan overholde den forventede leveringsdato, som er angivet i ordrebekræftelsen, og den ændrede leveringsdato vil overstige 30 dage fra den oprindelige ordredato, kontakter vi dig for at informere dig om en foreslået, ny leveringsdato. Hvis du afviser den ændrede leveringsdato, og vi ikke er i stand til at levere produkterne i løbet af 30 dage fra den oprindelige ordredato, eller tidligere end den specifikt aftalte leveringdato, hvis relevant, har du ret til at annullere ordren uden beregning og få fuld refundering. Hvis produkterne leveres successivt, vil disse delleverancer, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt på ordretidspunktet, blive leveret i løbet af 30 dage fra afgivelse af ordren. Hvis du handler som forbruger, vil denne paragraf ikke påvirke dine lovmæssige rettigheder iht. den danske købelov.

6.

Overdragelse af ejendomsret og risiko

6.1

Ejendomsretten til produkterne vil blive overdraget til dig, senest når vi har modtaget den fulde betaling af alle forfaldne beløb i forbindelse med produkterne (inkl. leveringsomkostninger) eller levering af produkterne til dig. Vi kan tilbagekalde et produkt, som er leveret når som helst, inden ejendomsretten overdrages, hvis du krænker disse salgsbetingelser.

6.2

Risikoen for produkterne overdrages til dig ved levering. Risiko i denne bestemmelses forstand betyder ansvaret for skader pådraget produkterne eller ved anvendelse, håndtering og opbevaring af produkterne.

7.

Annulleringsret

 

 

7.1

Hvis du handler som forbruger, kan du annullere kontrakten mellem dig og os af hvilken som helst grund inden for 30 dage fra produkternes modtagelse, uden at pådrage dig nogen forpligtelser eller ansvar over for Swatch. Hvis du modtager din ordre successivt, kan du annullere kontrakten senest 30 dage fra den dato, hvor du har modtaget det sidste produkt. Du kan informere os skriftligt pr. e-mail eller pr. telefon – kontaktoplysninger HER[DA1] . Eller du kan anvende returneringsformularen, som findes HER.[DA2]  Vi vil derefter tildele dig en returneringskode, som skal medfølge pakken for at lette behandlingen af din returnering.

7,2

Annulleringsretten gælder ikke for alle varer, herunder 1) levering af varer, som er fremstillet efter dine specifikationer, eller som er klart persontilpasset, og 2) levering af forseglede varer, som ikke er egnede til returnering af sundhedshensyn eller af hygiejniske årsager, og hvor forseglingen er brudt efter levering.

7.3

Hvis du annullerer, skal du returnere produkterne (inklusive alt tilbehør, som er indeholdt i produkternes pris) i løbet af 30 dage fra din annullering. Returnerede produkter skal være i god og ubeskadiget stand. Du er ansvarlig for ethvert værditab på produktet, som er forårsaget af håndtering af produktet, ud over hvad der er nødvendigt for at fastslå produktets beskaffenhed, egenskaber og funktioner.

7.4

Ved annullering af kontrakten mellem dig og os refunderer vi den betalte pris (minus evt. reduceret værdi) sammen med de oprindelige leveringsomkostninger. Selv om du har valgt en dyrere leveringsmåde, tilbagebetaler vi dig muligvis kun det beløb, som du ville have betalt, hvis du havde valgt den billigere, almindelige og generelt accepterede leveringsmåde, som vi tilbyder. Tilbagebetalingen inkluderer ikke dine egne udgifter til returnering af produkterne til os eller afgifter ved anvendelse af kreditkort eller andre betalingsmetoder, som er pålagt os af tredjeparter.

Jeg forstår og accepterer at ethvert personligt tilpasset ur er udelukket fra retten til returnering (garantisager undtaget). Det individuelle tilpassede design kan blive afvist uden yderligere forklaring.

7.5

Efter annulleringen skal du returnere produkterne til os. For yderligere oplysninger om refundering og processen med at returnere produkter til Swatch, henvises til vores refunderingspolitik under paragraf 9 nedenfor.

7.6

For yderligere oplysninger om din 30-dages annulleringsret kan du besøge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside: http://www.kfst.dk/Forbrugerforhold.

8.

Anmeldelse af defekter og klager

8.1

Vi tilstræber at have tilfredse kunder og opfordrer dig til at kontakte os, hvis der er problemer med de produkter, du har købt. Hvis du ønsker at stille spørgsmål, indgive en klage og/eller udøve dine lovmæssige rettigheder, bedes du sende en e-mail til: e-commerce@dk.swatchgroup.com

8.2

De generelle skadesbestemmelser i den danske købelov kan gælde for indkøb af varer. Hvis det produkt, du har modtaget, er defekt, yder vi generelt en 24-måneders reklamationsfrist, som gælder fra det tidspunkt, hvor produktet modtages. Klager over defekter skal dog indgives til os inden for rimelig tid efter, at defekten er blevet konstateret. Du skal fremsende en sådan anmeldelse til os ved at anvende nedenstående e-mailadresse eller fysiske adresse (se paragraf 9.3). Derefter vil vi tildele dig en returneringskode, som skal vedlægges i pakken af hensyn til bedst mulig behandling af din returnering.

8.3

Hvis du handler som forbruger, vil en klage i løbet af to måneder, fra defekten konstateres, altid være at betragte som rettidig.

8.4

Hvis du klager over et produkt, skal du beskrive defekten skriftligt og vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen. Hvis din klage er berettiget (produktet er defekt), får du enten ombyttet, repareret eller refunderet produktet eller nedslag i prisen, afhængig af den specifikke situation. Rimelige forsendelsesomkostninger vil blive refunderet. Vi vil kun forsøge at udbedre defekten eller foretage genlevering, hvis dette er muligt, eller hvis dette ikke resulterer i uforholdsmæssige omkostninger for os.

 

8.5

Du kan også klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i Danmark, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, Danmark. Find flere oplysninger på www.forbrug.dk. Klager kan også fremsættes på Europa-Kommissionens klageportal. Dette er især relevant, hvis kunden er forbruger og bosiddende i et andet EU-land. Klager kan fremsættes her: http://ec.europa.eu/odr.

 

Vi er ikke erstatningspligtige vedrørende fejl i billeder eller tekster på denne hjemmeside. Dette omfatter fejl i tekster, som er lagt op af dig under bestillingsprocessen. Alle individualiserede produkter er udelukket fra retten til at returnere og refundere (gælder ikke garantisager), og vi kan nægte en individualisering uden at angive nogen grund.

 

9.

Vores refunderingspolitik

9.1

Når du returnerer et produkt til os (for eksempel fordi du har annulleret kontrakten mellem dig og os, eller du påstår, at produktet er defekt), undersøger vi det returnerede produkt og informerer dig om din refundering via e-mail inden for en rimelig tidsfrist. Vi vil refundere de penge, som vi har modtaget fra dig, via samme betalingsmetode, som du anvendte ved købet, medmindre andet er udtrykkeligt aftalt. Vi vil normalt foretage din refundering så hurtigt som muligt, og under alle omstændigheder i løbet af 14 dage fra den dato, hvor vi modtog produkterne retur, eller, hvis tidligere, kvitteringen fra os som bevis på returnering af produkterne, eller, hvis tidligere, når vi har undersøgt det returnerede produkt og har sikret os, at det er returneret til os i samme stand, som det blev leveret til dig.

 

I tilfælde af et defekt produkt, foretager vi refunderingen på den dag, vi har bekræftet over for dig via e-mail, at du er berettiget til refundering af det defekte produkt.

Hvis du annullerer en kontrakt som forbruger, foretager vi refunderingen i løbet af 14 dage fra den dag, hvor vi modtog din besked om annullering. Vi vil dog altid forbeholde os ret til at tilbageholde din refundering, indtil vi har modtaget produktet til undersøgelse, eller indtil du har bevist, at produktet er blevet returneret, hvad der end må komme først.

9.2

Produkter, som er returneret af dig på grund af en defekt, vil blive refunderet fuldstændigt, hvis de betingelser, som er nævnt i paragraf 8.3 ovenfor, er opfyldt, inklusive en refundering af leveringsomkostningerne ved fremsendelsen til dig og den rimelige omkostning, som du har haft ved at returnere produktet til os. Du bedes anmode dit postkontor om kvittering for forsendelsen for at lette vores behandling af refunderingen af dine forsendelsesomkostninger ved returneringen.

   

 

 

   
   
   
   
   
   
   
   
   

9.3

Alle returneringer af produkter baseret på kontrakten mellem dig og os skal sendes til nedenstående adresse.

 

The Swatch Group (Nordic) Danish Branch,

Strandvejen 102b

2900 Hellerup,

Danmark

 

Vi accepterer ikke pakker, som er leveret COD (pr. efterkrav).

 

Beskeder vedrørende defekter skal sendes til samme adresse eller pr. e-mail til e-commerce@dk.swatchgroup.com.

9.4

Når produktet sendes, skal det emballeres forsvarligt. Du er ansvarlig for skader, som måtte opstå under transporten af produktet. Vær venligst opmærksom på, at du skal betale omkostningerne ved returnering af produktet, medmindre produktet blev leveret fejlagtigt til dig, eller hvis produktet allerede var beskadiget, da det blev leveret til dig. Det er ikke muligt at fastsætte omkostningerne ved returnering af produktet forlods, da dette afhænger af pakkens vægt og valget af transport osv. Det er dog sandsynligt, at det vil koste det samme som det, du betalte os for levering eller mere (forudsat leveringen ikke var gratis).

10.

Ansvar

10.1

Vi er ansvarlige over for dig for forudsigelige tab og skader, som er forårsaget af os. Hvis vi ikke overholder disse salgsbetingelser, er vi erstatningspligtige for de tab eller skader, du måtte lide, som forudsigeligt resultat af vores krænkelse af denne kontrakt eller vores manglende, rimelige omhu og kyndighed. Vi er dog ikke ansvarlige for uforudsigelige tab eller skader

10.2

Vi udelukker eller begrænser på ingen måde vores ansvar over for dig, hvor det ville være lovstridigt. Dette inkluderer ansvar

10.2.1

- for død eller personskade, som skyldes vores forsømmelighed

10.2.2

- for defekte produkter i henhold til den danske købelov

10.2.3

- for bedrageri eller falske, vildledende oplysninger

10.2.4

- for krænkelse af dine lovmæssige rettigheder i forbindelse med produkterne

10.3

Vi er ikke ansvarlige for økonomiske tab. Hvis du anvender produkterne kommercielt, til forretnings- eller videresalg, er vi ikke ansvarlige over for dig med hensyn til mistet indtægt eller omsætning, tab af forretninger, tab af udbytte eller kontrakter, tab af forventede besparelser, tab af data, tab af administrations- eller arbejdstid eller for evt. indirekte eller driftstab eller skade af nogen art, som måtte opstå, og uanset om dette er sket ved en skadevoldende handling (herunder forsømmelse), ved kontraktbrud eller på anden måde; heller ikke hvis dette måtte være forudsigeligt.

11.

Diverse

11.1

Overdragelse af rettigheder og forpligtelser. Kontrakten mellem dig og os er bindende for dig og os og for vores respektive efterfølgere og repræsentanter. Du må ikke overdrage, tildele, sælge eller på anden måde skille dig af med en kontrakt eller nogle af dine rettigheder eller forpligtelser i forbindelse dermed, uden vores forudgående, skriftlige samtykke (som vi ikke vil tilbageholde unødvendigt). Vi kan tildele, outsource eller overdrage nogle af vores forpligtelser eller rettigheder i forbindelse med kontrakten mellem dig og os til en kompetent tredjepart, specielt til andre datterselskaber tilhørende The Swatch Group Ltd., helt eller delvist, forudsat at tildeling, outsourcing eller overdragelse foretages uden negativ indvirkning på levering af produkterne eller dine rettigheder og forpligtelser i forbindelse med denne kontrakt.

11.2

Adskillelighed. Hvis en del af disse salgsbetingelser eller vores kontrakt bliver vurderet som værende ulovlig, bliver annulleret eller uanvendelig af den ene eller anden grund, vil de øvrige bestemmelser, betingelser og forskrifter fortsat være gældende og forblive i fuld kraft og effekt i videst muligt omfang inden for lovens grænser.

11.3

Skriftlig kommunikation. Gældende lovgivning kræver, at visse oplysninger og kommunikation, som vi sender til dig, skal være skriftlig. Når du anvender vores hjemmeside, accepterer du, at kommunikation med os hovedsageligt vil ske elektronisk. Vi kontakter dig pr. e-mail eller leverer oplysninger til dig ved at lægge beskeder op på vores hjemmeside. I forbindelse med kontrakten accepterer du denne elektroniske kommunikationsmåde, og du anerkender, at alle kontrakter, beskeder, oplysninger og anden kommunikation, som vi sender dig elektronisk, overholder det lovmæssige krav, at en sådan kommunikation skal være skriftlig. Denne betingelse påvirker ikke dine lovmæssige rettigheder.

11.4

Meddelelser. Alle meddelelser fra dig til os kan sendes til The Swatch Group (Nordic) Danish Branch, Strandvejen 102b, 2900 Hellerup, Danmark. Vi kan sende meddelelser til dig enten via den e-mail- eller postadresse, du opgav os, da du afgav en ordre, eller på en af de måder, som er specificeret i paragraf 11.3.

11.5

Begivenheder uden for vores kontrol. Hvis vores levering af produkterne er forsinket på grund af en hændelse, som er uden for vores rimelige kontrol, vil vi kontakte dig så hurtigt som muligt og give dig besked om dette samt træffe foranstaltninger til minimering af forsinkelsens konsekvenser. Forudsat at vi gør dette, vil vi ikke være ansvarlige for manglende opfyldelse eller forsinket opfyldelse af nogle af vore forpligtelser i forbindelse med kontrakten mellem dig og os, som er forårsaget af hændelser uden for vores rimelige kontrol. Hvis der er risiko for væsentlig forsinkelse, kan du kontakte os for at afbryde kontrakten og modtage en fuld refundering af produkter, som du har betalt for, men ikke har modtaget.

11.6

Frafald. Hvis vi ikke omgående opfordrer dig til at gøre noget, som du er pålagt at gøre i forbindelse med en kontrakt mellem dig og os eller nogle af disse salgsbetingelser, eller hvis vi forsinket træffer forholdsregler i forbindelse med, at du krænker denne kontrakt, betyder dette ikke, at du ikke skal gøre disse ting, og det vil ikke forhindre os i at træffe forholdsregler på et senere tidspunkt.

12.

Genbrug af dit gamle Swatch –  Lov om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE)

12.1

Elektrisk og elektronisk udstyr (EEE) indeholder materialer, komponenter og stoffer, der kan være farlige og skadelige for menneskers sundhed og for miljøet, hvis affaldet af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) ikke bortskaffes korrekt.

 

Produkter, der er mærket med nedenstående overkrydsede skraldespand, er elektrisk og elektronisk udstyr. Den overkrydsede skraldespand symboliserer, at affald af elektrisk og elektronisk udstyr ikke må bortskaffes sammen med usorteret husholdningsaffald, men skal indsamles særskilt.

 

Til dette formål har alle kommuner etableret indsamlingsordninger, hvor affald af elektrisk og elektronisk udstyr gratis kan afleveres af borgerne på genbrugsstationer eller andre indsamlingssteder, eller de hentes direkte fra husholdningerne. Nærmere information skal indhentes hos kommunens tekniske forvaltning.

 

Brugere af elektrisk og elektronisk udstyr må ikke bortskaffe affald af elektrisk og elektronisk udstyr sammen med husholdningsaffald. Brugere skal benytte de kommunale indsamlingsordninger for at mindske den miljømæssige belastning i forbindelse med bortskaffelse af affald af elektrisk og elektronisk udstyr og øge mulighederne for genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse af affald af elektrisk og elektronisk udstyr.

 

.

 

12.2

Lovgivningen tilstræber at få producenterne til at betale for indsamling, behandling og genvinding af affald af elektrisk udstyr. Bestemmelserne betyder også, at leverandører af udstyr, hvis sådanne leverandører også er producenter, såsom highstreet-butikker og internetforhandlere, skal gøre det muligt for forbrugerne at returnere deres udstyrsaffald uden beregning.  

 

Vi er i henhold til disse bestemmelser forpligtet til at tilbyde vore kunder gratis tilbagetagning af deres WEEE-produkt på tilsvarende vilkår, når de køber et nyt elektrisk eller elektronisk produkt af os.

 

Kunderne skal returnere deres WEEE-produkt til os i løbet af 28 dage efter modtagelse af deres nye køb.

 

Returneres til:

The Swatch Group (Nordic) Danish Branch,

Strandvejen 102b

2900 Hellerup,

Danmark

13.

Vores ret til at ændre disse salgsbetingelser

13.1

Vi har ret til løbende at revidere og ændre disse salgsbetingelser.

13.2

Du er underlagt de retningslinjer og salgsbetingelser, som er gældende på det tidspunkt, hvor du bestiller produkter fra os, medmindre der skal foretages ændringer af disse retningslinjer eller disse salgsbetingelser i henhold til loven eller en offentlig myndighed (i så tilfælde vil det gælde for ordrer, som du tidligere har afgivet).

14.

Lovgivning og værneting

14.1

Kontrakter med henblik på køb af produkter via denne hjemmeside skal fortolkes og reguleres i henhold til dansk lovgivning. De relevante domstole i Danmark er værneting i forbindelse med eventuel stridighed, som måtte opstå på baggrund af en kontrakt mellem dig og os og disse salgsbetingelser.

 

 

 

 

Bilag: Annulleringsformular-model

(Udfyld og returnér kun denne formular, hvis du ønsker at gøre brug af din ret til at annullere)

 

Til: The Swatch Group (Nordic) Danish Branch, Strandvejen 102b, 2900 Hellerup, Danmark, e-mailadresse: e-commerce@dk.swatchgroup.com.

 

Jeg/vi (*) giver hermed besked om, at jeg/vi ønsker at gøre brug af min/vores (*) ret til annullering, som er gældende i forbindelse med min/vores (*) købsaftale på følgende produkter (*)/ levering af følgende services (*)

 

Bestilt den (*)/modtaget den (*):

Navn på forbruger (navne på forbrugere):

Forbrugers adresse (forbrugeres adresser):

 

Forbrugerens underskrift (forbrugernes underskrifter) (kun hvis formularen er fremsendt på papir) ________________

 

Dato _____________

 

(*) Ord, som ikke er relevante, streges ud

 


 [DA1]Will link to the contact us page

 [DA2]Will be linked to the return form

For breach of your Consumer Rights.
For breach of your Consumer Rights.
The acts, decrees, legislation, regulations or restrictions of any government.