Gratis fragt ved køb over 299 kr

luk DIN KURV

Du har ingen produkter i din kurv.

I alt:

1. Fortrolighedspolitik

 

 

1.1 [The Swatch Group (Nordic) AB], P.O. Box 12033, SE-102 21 Stockholm, Sverige (“[Swatch]”, “vi," “os,” “vores”) tager sikkerhed og fortrolighed i forbindelse med dine personlige oplysninger meget seriøst. Denne politik samt vores anvendelsesbetingelser danner grundlag for vores behandling af alle personlige data, som registreres som følge af din anvendelse af denne hjemmeside (”Hjemmeside”), og forklarer, hvilke cookies vi anvender. Al behandling af dine personlige data foregår i overensstemmelse med  Databeskyttelsesloven gældende for det formål, oplysningerne blev givet. Du bedes læse følgende grundigt igennem for at forstå vores holdninger og praksis i forbindelse med dine personlige data, hvordan vi behandler disse, og hvordan vi anvender cookies. 

2. Oplysninger, som vi måske indsamler om dig

2.1 Vi kan indsamle og behandle følgende data om dig:

- Navn

- Adresser

- E-mailadresse

- Telefon- og mobilnummer

- Leveringsmåde

- Produkter og tidligere køb

- Betegnelse af betalingsmetode

- Kundens IP-adresse

- Omkostninger og afgifter

- Alle mulige datoer, som er relateret til det, Swatch gør i forhold til en ordre.

 

2.1.1 Oplysninger, som du afgiver ved at udfylde formularer på hjemmesiden. Dette omfatter oplysninger, som du afgav, da  du registrerede dig på hjemmesiden, abonnerede på vores tjeneste, lagde materiale op eller anmodede om flere tjenester. Vi kan også bede dig om oplysninger, når du tilmelder dig en konkurrence eller kampagne, som vi sponserer, eller når du indrapporterer et problem vedr. Hjemmesiden.

2.1.2 Hvis du kontakter os, kan vi registrere denne korrespondance.

2.1.3 Vi kan også bede dig om at besvare spørgeskemaer, som vi anvender til udviklingsformål, men du er ikke forpligtet til at gøre det.

2.1.4 Detaljer om dine besøg på Hjemmesiden, inklusive, men ikke begrænset til, trafikdata, placeringsdata, weblogs og andre kommunikationsdata, hvad enten dette er påkrævet f.eks. med henblik på vores egne formål og de systemenheder, som du har adgang til. Se nedenstående afsnit vedrørende cookies vedr. yderligere oplysninger om vores anvendelse af cookies. 

 

3. Opbevaring af dine personlige oplysninger

3.1 De data, vi indsamler om dig, kan blive overført til og opbevaret på en lokation i Schweiz (server-placering) eller en anden lokation inden for EU.

3.2 Alle oplysninger, som du opgiver til os, gemmes på vores sikre servere. I de tilfælde, hvor vi har givet dig (eller hvor du har valgt) en adgangskode, som giver dig adgang til visse dele af denne Hjemmeside, er du ansvarlig for at holde denne fortrolig. Vi beder dig undlade at dele adgangskoder med andre.

3.3 Overførsel af oplysninger via internettet er desværre ikke fuldstændig sikker. Selvom vi gør vores yderste for at beskytte dine personlige data, kan vi ikke totalt garantere sikkerheden for dine data, som overføres til Hjemmesiden; enhver overførsel er på eget ansvar. Når vi har modtaget dine oplysninger, vil vi benytte strenge procedurer og sikkerhedsforanstaltninger for at forsøge at forhindre uberettiget adgang. 

4. Anvendelse af oplysningerne

4.1 Vi anvender oplysninger om dig som følger.

4.1.1 For at sikre, at indholdet på Hjemmesiden præsenteres for dig og til din computer på den mest effektive måde.

4.1.2 For at give dig de oplysninger, produkter eller tjenester, som du beder os om, eller som vi føler måtte være interessante for dig - når du har indvilliget i at blive kontaktet i denne hensigt.

4.1.3 For at leve op til de forpligtelser, som er indeholdt i kontrakterne indgået mellem dig og os.

4.1.4 For at give dig mulighed for at deltage i interaktive tjenestefunktioner - når du vælger at gøre det.

4.1.5 For at give dig besked om ændringer i vores tjeneste.

4.1.6 For at oprette og administrere din personlige konto hos Swatch.

4.1.7 For at give besked til vinderne af konkurrencer, som er arrangeret online.

4.1.8 For at teste og forbedre vores systemer, der leverer vores tjenester.

4.1.9 For at forhindre misbrug eller upassende anvendelse af vores tjenester.

4.1.10 For at sende dig tilfredshedsspørgeskemaer vedrørende vores tjenester (udfærdiget af Swatch eller tredjeparter på vores vegne), produkter og generelle oplevelse i forbindelse med Swatch.

4.2 Hvis du er en eksisterende kunde, kontakter vi dig kun elektronisk (f.eks. e-mail, SMS, APP) eller pr. post med information om varer og tjenester, der ligner nogle, du efterspurgte ved et tidligere indkøb - forudsat at du ikke har fravalgt dette.

4.3 Hvis du er en ny kunde og i de tilfælde, hvor vi tillader udvalgte tredjeparter at anvende dine data, vil vi (eller de) kontakte dig elektronisk eller pr. post - men kun hvis du har indvilliget i det.

4.4 Hvis du ikke ønsker, at vi anvender dine data på denne måde, eller at vi videregiver dine detaljer til tredjeparter med henblik på markedsføring, bedes du klikke på det relevante felt, som du finder på formularen, hvor vi indsamler dine data (ordreformularen), eller kontakte os via e-commerce@dk.swatchgroup.com.

4.5 Vi kan dele ikke-personlige, ikke-individuelle statistik- eller demografioplysninger i samlet form med vores marketingpartnere, annoncører eller andre tredjeparter til analyseformål.

4.6 Via din anvendelse af Hjemmesiden kan vi også indsamle visse oplysninger om din anvendelse af Hjemmesiden, som ikke identificerer dig personligt. Generelt indsamles disse oplysninger indsamles generelt via ”trafikdata”. Vi kan indsamle og gemme sådanne oplysninger automatisk, når du interagerer med Hjemmesiden. For eksempel kan vi indsamle din computers værtsnavn, browser-oplysninger og referencestedets domænenavn, hver gang du besøger Hjemmesiden. Vi kan også indsamle oplysninger om kundernes trafikmønstre og brug af websteder. Disse oplysninger indeholder dog ikke noget, som kan identificere dig personligt. De anvendes til at analysere og forbedre Hjemmesiden og til at give vores kunder en tilfredsstillende internetoplevelse. Se nedenstående afsnit vedrørende cookies for yderligere oplysninger om vores anvendelse af cookies, og hvornår vi vil bede om dit samtykke. 

5. Videregivelse af dine oplysninger

5.1 Vi kan videregive dine personlige oplysninger til medlemmer af vores gruppe, det vil sige datterselskaber, det egentlige holdingselskab med filialer, der kan befinde sig inden for eller uden for EØS. Når personlige data overføres til lande uden for EØS, kan lovgivningen vedrørende databeskyttelse være af en lavere standard end inden for EØS. Vi vil dog, når nødvendigt, træffe passende beskyttelsesforanstaltninger for at sikre, at dine oplysninger beskyttes på betryggende måde.

5.2 Vi kan videregive  dine personlige oplysninger til tredjeparter.

5.2.1 Til dem, som hjælper os med at administrere Hjemmesiden (såsom vores internetudbydere) eller leverer de tjenester, som du anmoder om. Disse tredjeparter skal altid overholde samme sikkerhedsniveau for dine personlige oplysninger som hos Swatch.

5.2.2 I tilfælde af at vi sælger eller køber et firma eller et aktiv, kan vi videregive dine personlige data til den kommende sælger eller køber af et sådant firma eller aktiv.

5.2.3 Med henblik på at udføre opgaver på vores vegne. Eksempler omfatter ekspedition af ordrer, levering af pakker, behandling af kreditkortbetalinger, levering af kundeservice, forsendelse af breve og e-mail, fjernelse af gentagne oplysninger fra kundelister, dataanalyse, levering af marketing-support, gennemførelse af kundetilfredshedsundersøgelser, levering af kundetilpassede annoncer og levering af undersøgelsesresultater og links (herunder betalingslister og -links). Disse har nødvendigvis adgang til personlige oplysninger for at udføre deres opgaver, men anvender dem ikke til andre formål. De skal desuden behandle de personlige oplysninger i overensstemmelse med denne fortrolighedspolitik og i henhold til gældende regler om  databeskyttelse.

5.2.4 Hvis [Swatch] eller hovedparten af dets aktiver eller et medlem af vores gruppe bliver købt  af en tredjepart, vil opbevarede personlige data om kunderne være et af de overførte aktiver.

5.2.5 Hvis vi er forpligtede til at videregive eller dele dine personlige data af lovmæssige årsager eller for at opfylde eller leve op til vores anvendelsesbetingelser og andre aftaler, eller for at beskytte rettigheder, ejendom eller sikkerhed for Swatch eller et medlem af vores gruppe, vores kunder eller andre. Dette inkluderer udveksling af oplysninger med andre virksomheder og organisationer med henblik på beskyttelse mod bedrageri og nedsættelse af kreditrisiko. 

6. Dine rettigheder

6.1 Du kan til hver en tid tilbagekalde dit samtykke til at behandle dine data med ikrafttrædelse fra tilbagekaldelsesdatoen. Du skal blot sende os en e-mail eller et brev eller klikke på det relevante felt i de formularer, som anvendes til indsamling af dine data. Du kan altid anmode om oplysninger om, hvilke data der behandles om dig og til hvilket formål. Du kan desuden i henhold til loven anmode om korrektion, blokering eller sletning af dine data. Du kan også anmode om begrænsning eller gøre indsigelse imod behandling af dine personlige data. Du har ret til at modtage de personlige data, som vedrører dig, og som sædvanligvis anvendes og i et maskinlæsbart format, og ret til at overføre disse data til en anden dataansvarlig. For at forsvare dine rettigheder og ved eventuelle spørgsmål, bedes du kontakte os hos The Swatch Group (Nordic) AB. P.O. Box 12033, SE-102 21 Stockholm, Sverige, eller via e-commerce@dk.swatchgroup.com. Hvis du ønsker at klage over behandlingen af dine personlige data, kan du også sende en klage til de danske databeskyttelsesmyndigheder (Datatilsynet), beliggende på Borgergade 28, 5., 1300 København K.

6.2 Du har ret til ikke at give samtykke til vores anvendelse af visse cookies. Se nedenstående afsnit om cookies for yderligere oplysninger om dette.

6.3 Hjemmesiden kan ind imellem indeholde links til og fra hjemmesider tilhørende vores partnernetværk, annoncører eller datterselskaber. Hvis du følger et link til nogle af disse hjemmesider, bedes du være opmærksom på, at de har deres egne fortrolighedspolitikker, og at Swatch ikke accepterer noget ansvar eller hæftelse for disse. Du bedes kontrollere sådanne fortrolighedspolitikker, inden du sender personlige data til disse hjemmesider.

 

7. Cookies og spyware

7.1 Anvendelse af cookies og spyware

7.1.1 Vi hverken anvender eller installerer spyware på din computer, og bruger heller ikke spyware for at indsamle oplysninger fra din computer.

7.1.2 Som så mange andre hjemmesider anvender vi ”cookies”; dvs. filer, som din browser gemmer på din computers harddisk, og som anvendes til indsamling og opbevaring af visse oplysninger om dig.

7.1.3 De fleste browsere accepterer automatisk cookies, men giver mulighed for at slå dem fra. Hjælpemenuen i de fleste browsere kan fortælle dig, hvordan du forhindrer, at din browser accepterer nye cookie, hvordan du får browseren til at informere dig, når du modtager en ny cookie, og hvordan du generelt kan slå cookies fra. Du kan også slå cookies fra eller slette dem, selvom du tidligere har accepteret dem, hvis det er det, du ønsker.

7.1.4 Vi anbefaler, at du lader cookies være ”aktiveret”, så vi kan tilbyde dig en bedre oplevelse på Hjemmesiden. Hvis du sætter din browser til at blokere alle cookies (herunder strengt nødvendige cookies), vil du måske ikke have adgang til visse dele af Hjemmesiden.

7.1.5 Vi har sat nogle cookies på din enhed og anbefaler, at du indvilliger i deres anvendelse. Hvis du ikke gør det, kan du stadig anvende Hjemmesiden, men visse dele af den virker muligvis ikke, eller måske ikke så godt. 

7.2 Vi anvender cookies som anført herunder.

7.2.1 Strengt nødvendige cookies. Det er cookies, som er påkrævet for driften af Hjemmesiden og for dig, så du kan fuldføre de tjenester, som du har bedt om. De omfatter for eksempel cookies, som gør det muligt for dig at logge ind på sikre områder på Hjemmesiden.

7.2.2 Funktionelle cookies. Disse cookies registrerer oplysninger om de valg, du har foretaget på Hjemmesiden, såsom dit brugernavn, sprog eller den region, hvor du befinder dig. Vi er således i stand til at individualisere dit besøg på Hjemmesiden.

7.2.3 Aktivitets-cookies. Disse “analytiske” cookies gør det muligt for os at indsamle oplysninger om, hvordan besøgende anvender Hjemmesiden, eksempelvis ved at tælle de besøgende og at se, hvordan disse bevæger sig rundt på Hjemmesiden. Cookies registrerer dit besøg på Hjemmesiden, de sider, du har besøgt, og de links, du har fulgt. Sådanne cookies indsamler ikke oplysninger, der kan identificere dig. Alle oplysninger er anonyme. De hjælper os med at forbedre den måde, Hjemmesiden fungerer på.

7.2.3(i) Vi benytter os af Google Analytics, en tjeneste leveret af Google, Inc. (“Google”), der analyserer din anvendelse af Hjemmesiden. De oplysninger, som genereres af Google Analytics, er underlagt Googles fortrolighedspolitik og bliver overført til og gemt af Google på servere i USA. Forud for overførslen vil de blive anonymiseret ved at fjerne den sidste oktet i din IP-adresse. Google vil så behandle dem på vores vegne for at evaluere din anvendelse af Hjemmesiden, udarbejde rapporter over hjemmesideaktiviteter og levere andre tjenester i forbindelse med internetanvendelse. Google vil ikke linke din IP-adresse med andre data, som Google opbevarer. Du kan nægte anvendelse af cookies til nævnte formål ved at indstille din browser dertil, men i så fald vil du måske ikke være i stand til at anvende alle Hjemmesidens funktioner. Du kan også fravælge indsamling af dine brugerdata (inklusive din IP-adresse) og behandling af disse ved at downloade og installere tilføjelsen til din nuværende web-browser på http://tools.google.com/dlpage/gaoptout?hl=en. For yderligere oplysninger om Googles anvendelse af dine data se venligst http://www.google.com/analytics/learn/privacy.html.

7.2.4 Cookies fra sociale medier. Disse cookies giver dig mulighed for at dele hjemmesideindhold på sociale mediers platforme (f.eks. Facebook, Twitter, Instagram). Vi har ingen kontrol over disse cookies, da de sættes af de sociale mediers platforme selv.   

7.2.5 Annonce-cookies. Disse cookies gør det muligt for os at levere skræddersyede annoncer til dig på tredjeparts-hjemmesider baseret på dine interesser for vores produkter og tjenester, som har vist sig under dit besøg på vores Hjemmeside. Disse cookies indsamler ikke oplysninger, som identificerer dig. Alle oplysninger er anonyme.

7.2.5(i) På vores Hjemmeside tilknytter vi interessebaseret reklame, herunder retargeting- og remarketing-teknologi leveret af tredjeparter (”tredjeparts-leverandører”), såsom

  • Criteo SA, Paris, Frankrig, www.criteo.com (“Criteo”),
  • DoubleClick, en afdeling af Google Ireland Limited, Gordon House, Barrow Street, Dublin 4, Irland, www.doubleclickbygoogle.com, (“DoubleClick”), og
  • Google Analytics Advertising Features, en tjeneste fra Google Inc., 1600 Amphitheatre Parkway, Mountain View, CA 94043, USA
  • Facebook Ireland Limited, 4 Grand Canal Square, Dublin 2, Irland
  • Instagram LLC, 1601 Willow Rd. Menlo Park, CA 94025

for at analysere din navigation på vores Hjemmeside. På denne baggrund er vi i stand til at henvende os til dig med individualiserede annoncer. Derfor bliver cookies gemt på din computer. Ved dit besøg på vores Hjemmeside indsamler hverken tredjeparts-leverandørerne eller Swatch individualiserede data, men kun anonymiserede data. Anvendelsen af en sådan teknologi er helt i tråd med gældende lov om databeskyttelse. Ved hjælp af sådanne data kan vi for eksempel henvende os til dig med annoncer fra tredjeparts-hjemmesider, som er individualiseret i henhold til din interesse i vores produkter, f.eks. efter du har besøgt vores Hjemmeside og vist interesse for en speciel produktserie. Denne teknologi kan senere give dig flere oplysninger i form af annoncer, mens du surfer på en anden hjemmeside. Det eneste formål med at anvende denne teknologi er, at vi derved bedre kan tilpasse tilgængelige oplysninger til dine interesser og gøre dine online-oplevelser så informative som muligt. Du kan dog indstille dine browser-indstillinger til ikke at gemme sådanne cookies og til at slette tidligere gemte cookies. I det følgende kan du finde fravælgelsesfunktionerne fra tredjeparts-leverandørerne via nedenstående links.

7.2.5(ii) Anonyme data, som dannes ved anvendelse af Google Analytics Advertising Features kan anvendes til demografi- og interesserapportering samt rapportering af netværksindtryk.

8. Sletning af dine personlige oplysninger

8.1 Vi sletter dine personlige oplysninger, når det formål, til hvilket vi indsamlede dem, ikke længere eksisterer. Visse transaktionsdetaljer og korrespondance kan bevares, indtil tidsbegrænsningen for krav med hensyn til transaktionen er udløbet eller for at overholde tilsynsmyndighedernes krav vedrørende opbevaring af sådanne personlige data.

9. Ændringer i vores fortrolighedspolitik

9.1 Alle ændringer, som vi fremover måtte foretage i vores fortrolighedspolitik, vil blive slået op på denne side og, hvis relevant, meddelt dig pr. e-mail. 

10.  Dataansvarlig og kontaktoplysninger

10.1 Denne Hjemmeside ejes og drives af

The Swatch Group (Nordic)AB

P.O. Box 12033, SE-102 21 Stockholm, Sverige
Firmanr.: 556050-9944


Telefonnummer:  +45 88136060